Retræte….NEJ – fortvivlelse….JA!!
Endelig lidt nyt herfra – ikke smart at glemme at udgive et indlæg her på
bloggen i sidste uge, der blot manglede at få læst korrektur. Den sidste tid har på flere måder været OFF and ON.
Lad mig med det samme aflive tilskyndelser om, at der nu kommer undskyldninger som; “Shit – jeg er faldet i igen” eller “Jeg skulle lige i byen og så….”!! Nej vægten går stadig nedad. Dog ikke som jeg pt. ønsker.
Jeg har stort set fået træningsforbud af min kiropraktor og min massør.
Det skyldes problemer med en skade, efter tryk på bækkenet, der giver en pokkers masse smerter i muskulaturen i denne region, i ballen og ned gennem det venstre ben. Blot ved få 100 meters gang, trækker jeg på benet….øv!
På vej fra job i torsdags, nød jeg den film, der kørte forbi i form af et smukt hede- og skovlandskab klædt i hvidt af årets første rimfrost.
Alt omkring mig var nærmest ‘gråt i gråt’. Sådanne oplevelser, får mig til at reflektere over livet. Det grålige landskab, med de mange varianter af former og figurer, symboliserede sekvensvis for mig, på denne tur, at selv om indtrykkene umiddelbart synes ens, har de forskelligt udtryk og form.
Pointen her er, at i situationer, hvor der opstår pludselig modstand – som med min skade, der medfører at jeg må drosle den ellers nødvendige motion ned – kan findes en anden variant af den oprindelig planlagte model.
Det vil være let for mig i denne situation, at springe tilbage til de gamle vaner, nu hvor planlægningen gik i stykker. MEN…jeg må holde mit oprindelige mål for øje og se andre muligheder (de forskellige udtryk i det grå landskab).
Hermed mener jeg, at det ikke nytter noget, at smide “håndklædet i ringen”.
Så må jeg vælge det næstbedste og ikke lade mig slå ud!!
For mit vedkommende, handler det således om at sætte endnu mere fokus på kostindtaget. Jeg kan naturligvis ikke omsætte det samme antal kcal som jeg kan, hvis jeg fik megen eller blot moderat motion og styrketræning.
Denne fortvivlelse og frustration over bøvl med skaden, kort efter jeg fandt mit livs motivation til livsstilsændring, får mig ikke til at opgive.
Jeg fortsætter og nedjusterer mine egne små delmål. Man kan sige; at for tiden – går vægten ikke så hurtigt ned – men ned skal den fortsat.
Download
- Ingen dokumentet til download.
Track comments via RSS 2.0 feed. Feel free to post the comment, or trackback from your web site.
Currently there are no comments related to article "Skadet – ikke give op, men ændre delmål".