Rss Feed
Tweeter button
Facebook button
Linkedin button

Info om Norm og denne blog

Tak fordi du fandt herind. Måske tænker du…”Ja ja – endnu en intetsigende hjemmeside/blog om et menneskes liv”..eller..”Han forsøger bare at gøre sig selv interessant”..eller måske..”Hjemmesiden bruges som terapi – han burde da bare tage sig sammen”..osv..!

Jamen i så fald har du ret. Denne blog/hjemmeside er for langt de fleste særdeles uinteressant og dermed intetsigende. Og korrekt, siden bruger jeg som en slags terapi i forhold til mine bestræbelser på at ændre livsstil.
Og ja jeg burde tage mig sammen – det gør jeg så netop nu.

Fik jeg forresten nævnt, at du jo selv har klikket dig ind på netop denne blog – og ganske let kan klikke dig videre herfra?

Du er naturligvis også velkommen til at blive hængende – smid gerne en kommentar eller to til mine indlæg. Jeg tager gerne mod gode ideer og råd – hvad der kan berige mit liv, beriger også mine omgivelser :-)

Om Norm
“Norm” er mit kælenavn..eller rettere et af dem. Men det er det navn, jeg har valgt at bruge her. Dels fordi mit gamle efternavn er Normann’..og måske den skarpe læser eller hardcore tv-serieentusiast, kan se en lille parallel mellem undertegnede og den muntre og kraftige Norm fra komedieserien “Sams bar”. Hvis du altså ved jeg er kraftig ;-) . Gamle venner og bekendte bliver måske en smule overrasket, overrasket over den vej livet har ‘båret’ mig.

Jeg er aktuelt svært overvægtig og har nu levet et kvart liv som decideret overvægtig. En overvægt, der i mange år var ganske moderat – indtil for omkring 10 år siden, hvor vægten langsomt steg betragtelig.
For 20 år siden, havde jeg den der lille 5-10 kilos “bodegamavse” som er velkendt af mange. Jeg var håndværker, og sådan en havde mange af os bare!

Af forskellige årsager og sammenfald blev min vægt fordoblet, da jeg var allerstørst. Dette over en 10-årig periode med manglende motion – for megen hygge – rygskade – søvnsygdom – skilsmisse – stagnation – genitik. Årsagen til min overvægt er multifaktoriel…der er ingen enkelt forklaring. ELLER rettere…den enkle forklaring er; der er puttet flere kalorier i munden, end der er forbrændt. Men så er den enkle forklaring jo heller ikke så enkelt alligevel, vel!

Vi har ofte behov for at søge årsager til dit og dat. Det kan skam også have sin berettigelse – MEN..og der er et mén – hvis denne SØGEN EFTER hvem jeg er, og hvorfor er jeg dét eller dét..for mit vedkommende overvægtig – BLIVER missionen eller projektet i sig selv – JA så når jeg jo ikke i mål. Og det er netop der jeg nu ønsker at sætte ind og blive projektleder i eget liv. Realistisk målsætning er løsningen, samt en grundlæggende ændring af min hverdag mht. kost, motion, job osv. Det er denne proces – mit livsstilsprojekt, som jeg primært blogger om her på bloggen.
/Norm

Nøgleord om Norm:
Tyndhåret weekendfar, webnørd, socialrådgiver og tømrer. Samboende med kæresten(genfundet ungdomskæreste), far til tre dejlige piger, bonus til 2 skønne tvillinger.