RSS
0 kommentarer
10. februar 2010

Henrik Bruhns største projekt

…kalder han det selv – det faktum, at han har tabt 100 kg.
Henrik Bruhn er nok mest kendt for sin deltagelse i Comedy kuren.

Jeg er nu sikker på, at det for Henrik Bruhn har været et lige så stort projekt, at opnå anerkendelse og desuden tillid fra nogle af de mennesker, han har svigtet gennem tiden, fx via flere tilsyneladende skrupelløse Net-foretagender. Men det er nu en helt anden snak! Jeg har respekt for, at han har gennemført sit livs livsstilsændring.
Henrik Bruhn har lanceret et website
med titlen “Naturlig Slankekur”. Jeg vil ikke sige, at der for undertegnede er meget nyt under solen – men der er ganske givet megen nyttig information omkring kost, beskrivelser af metoder til at bekæmpe fedme samt links til forskellige ressourcer, hvis formål alle er at gøre livet lettere i retning af at opnå en normalvægtig krop.

Siden er en blanding af Henrik Bruhns egne erfaringer og holdninger og mere eller mindre videnskabelige facts. Det hele er krydret med humor, Postcast og videodagbog. Siden er absolut et besøg værd…men indstil dig på, at Henrik Bruhn ikke lægger fingre i mellem. På hans website, kan du downloade hans rapport om den nyest viden om vægttab, samt se hans guide til slankekur på video.

Nåå  ja, forresten. I forhold til mig selv; det går planmæssigt :-)

0 kommentarer
11. december 2009

Hygge og livsstilsændring

Hygge…et meget, meget dansk udtryk.
Begrebet hygge, er som jeg ser det, et udtryk for, hvordan vi i grupper socialiserer eller interagerer, gruppens medlemmer imellem. Når vi hygger, hygger vi ofte med indtagelse af diverse spiselige og drikkelige produkter, der på en eller anden måde skal understøtte hyggen i det hyggelige fællesskab.
Ja hyppigt er det skam det drikkelige og spiselige i form af kaffe, øl, vin eller slik, is, kød – der skaber selve fundamentet for hyggen. Tænk blot på de forskellige højtider og årstider;  julemad, julefrokost, påskeæg,  is om sommeren osv. PAS NU PÅ!!
Personligt har jeg det rigtig fint med disse højtider og traditioner for hyggelige sammenkomster. Jeg nyder da et glas vin, en rød bøf eller lidt is af og til. Det er så blot vigtigt at skelne mellem hverdag og “fest”.

Jeg har forlængst måtte sande, at jeg har misforstået udtrykket “at gøre hverdag til fest” – jeg har simpelthen vendt det om. Jeg har gjort “fest til hverdag”. Worst Case…en usund livsstil med overvægt til følge.
Det er jo bestemt ikke holdbart for mig. Slet ikke.

Min beslutning om ny livsstil, betyder bl.a., at jeg må holde visse MINUS-DAGE, dvs dage hvor jeg af og til spiser andet og mere end jeg gør til dagligt. Det kan fx være til fødselsdage, i weekender osv. Men fælles for disse minus-dage er, at dagen efter – er det tilbage til sund livsstil. Altså, “op på hesten igen”. Det er vigtigt for mig.

Ligeså vigtigt er det at finde andre måder at hygge på, end omkring måltider, alkohol og søde ting og sager.

Hvis hygge altid indebærer usund mad og drikke, er der risiko for at gå en uhyggelig fremtid i møde.

God weekend :-)

0 kommentarer
5. december 2009

Skadet – ikke give op, men ændre delmål

Retræte….NEJ – fortvivlelse….JA!!

Endelig lidt nyt herfra – ikke smart at glemme at udgive et indlæg her på bloggen i sidste uge, der blot manglede at få læst korrektur. Den sidste tid har på flere måder været OFF and ON.
Lad mig med det samme aflive tilskyndelser om, at der nu kommer undskyldninger som;   “Shit – jeg er faldet i igen” eller “Jeg skulle lige i byen og så….”!!  Nej vægten går stadig nedad. Dog ikke som jeg pt. ønsker.
Jeg har stort set fået træningsforbud af min kiropraktor og min massør.
Det skyldes problemer med en skade, efter tryk på bækkenet, der giver en pokkers masse smerter i muskulaturen i denne region, i ballen og ned gennem det venstre ben. Blot ved få 100 meters gang, trækker jeg på benet….øv!

På vej fra job i torsdags, nød jeg den film, der kørte forbi i form af et smukt hede- og skovlandskab klædt i hvidt af årets første rimfrost.
Alt omkring mig var nærmest ‘gråt i gråt’. Sådanne oplevelser, får mig til at reflektere over livet. Det grålige landskab, med de mange varianter af former og figurer, symboliserede sekvensvis for mig, på denne tur, at selv om indtrykkene umiddelbart synes ens, har de forskelligt udtryk og form.

Pointen her er, at i situationer, hvor der opstår pludselig modstand – som med min skade, der medfører at jeg må drosle den ellers nødvendige motion ned – kan findes en anden variant af den oprindelig planlagte model.
Det vil være let for mig i denne situation, at springe tilbage til de gamle vaner, nu hvor planlægningen gik i stykker. MEN…jeg må holde mit oprindelige mål for øje og se andre muligheder (de forskellige udtryk i det grå landskab).
Hermed mener jeg, at det ikke nytter noget, at smide “håndklædet i ringen”.
Så må jeg vælge det næstbedste og ikke lade mig slå ud!!

For mit vedkommende, handler det således om at sætte endnu mere fokus på kostindtaget. Jeg kan naturligvis ikke omsætte det samme antal kcal som jeg kan, hvis jeg fik megen eller blot moderat  motion og styrketræning.

Denne fortvivlelse og frustration over bøvl med skaden, kort efter jeg fandt mit livs motivation til livsstilsændring, får mig ikke til at opgive.
Jeg fortsætter og nedjusterer mine egne små delmål. Man kan sige; at for tiden – går vægten ikke så hurtigt ned – men ned skal den fortsat.

0 kommentarer
24. november 2009

Sådan – vægten er planmæssigt på vej ned

Der er præcis gået en uge siden starten på mit livsstilsprojekt. Og det bærer nu frugt. Vægten er dalet med 3,6 kg. den første uge. Det var egentlig også forventet. Så alt i alt er jeg tilfreds, omend jeg godt vil have været lidt mere aktiv mht. motion. Det kører godt med at få gang i nogle sunde rutiner omkring min hverdag. Jeg har taget flere gode råd til mig, bl.a. at starte dagen med vand.
Jeg drikker nu en halv liter vand hver morgen, gerne før eller sammen med morgenmaden. Jeg undgår også for meget kaffe, og alt det usunde – som lyst brød (heller ikke for meget groft) – spiser gerne frugt eller havrefras.
Det er min oplevelse, at den halve liter vand, jeg drikker om morgenen, mætter og i det hele taget føles godt.

Tyske forskere mener at et stort glas vand om morgen, kan øge forbrændingen med 30 procent. Jeg er ikke klar over, hvorvidt dette kan overføres til mig, men jeg VED, at et stort glas vand om morgen, får mig til at føle mig mere sund. OG det er jo det vigtigste i den proces, der handler om at integrere en sundere livsstil.

Alene dét, at jeg er bevidst om at drikke masser vand om morgenen – altså det, at jeg visuelt synliggør overfor mig selv, at jeg ønsker at starte dagen sundt, har betydning for min motivation. Jeg så at sige, holder mig selv oppe på det valg jeg har truffet, om at ændre livsstil. Jeg benytter en vandflaske, som jeg fylder op igen og igen og ønsker at drikke 2½-3 liter vand dagligt. Der er jeg så ikke helt endnu – men det hjælper :-)

Nå det er sagt, så er appelsinjuicen skiftet ud med grøntsagsjuice.
Der er ret meget sukker i frugtjuice. Mit nye alternativ syner ikke appetitlig og smager ad h….. til – men igen. Jeg føler mig sund og denne form for juice er også betydelig sundere end fx appelsinjuice.

Mht. min vægt  jamen så er jeg ret motiveret og vil blot mase videre på.
Jeg ser allerede frem til næste uges vægtmåling.